Stillbillede fra filmatiseringen af 'Hvor flodkrebsene synger'

Hvor flodkrebsene synger - på bog og i bio

Delia Owens bestseller er blevet filmatiseret og er lige nu bioaktuel.

Har du læst den anmelderroste 'Hvor flodkrebsene synger'? Så har du helt sikkert også dannet et billede af både karakterer, omgivelser og stemning i bogen. 

Den 29. september fik filmatiseringen af 'Hvor Flodkrebsene Synger' biografpremiere, og når det kommer til filmatiseringer af så store bestsellere, som Delia Owens bog var, kan dette ofte være et utaknemmligt job. For når man har været opslugt af et univers så længe, kan det være svært at give slip på det billede man har og lade filmskabernes univers vinde dig over. 

Der findes dog masser af eksempler på fantastiske filmatiseringer af store værker, så lad os håbe at det er tilfældet med Olivia Newmans film.

Se filmen i biografen

'Hvor flodkrebsene synger' er med i Biografklub Danmark og du kan se den i landets biografer fra den 29. september, for eksempel i Kulturium Biograf i Ishøj. Læs mere, se trailer og book billet på biografens hjemmeside her.

Lån bogen på biblioteket og eReolen

Måske har du endnu ikke læst bogen, men har lyst til at læse originalværket efter/inden du ser filmen? Du kan låne 'Hvor Flodkrebsene Synger' på bog på biblioteket, på e-bog (dansk og engelsk) eller lydbog på eReolen (engelsk).