Hvis jeg var en hund - børnebøger med vov i

Børnebiblioteket er fuld af bøger om hunde i anledning af lørdagens børneteater: Se den fantastiske forestilling om drengen, som er så frygteligt bange for hunde - og dyk ned i alle hundebøgerne.

På lørdag kl. 13 er der børneteater i Kulturium Musikteater - oplev hvordan Leonard jager frygten for hunde væk ved at ønske sig at blive en stor stærk hund selv. Forestillingen for børn fra 3 til 9 år er både sjov og tankevækkende.

 Der er stadig ledige billetter til 'Hvis jeg var en hund - rabat til medlemmer af Kulturium Børn.

Også børnebiblioteket er fuld af hunde - eller i hvert fald fuld af bøger om hunde: Her er både mysterier med spøgelseshunde og kidnappede hundehvalpe, faktabøger om at få en hund eller skønne billedbøger om frække, nuttede eller skøre hunde i alle størrelser og farver. 

Gå på opdagelse i bøgerne lige her under eller kom op på biblioteket, hvor udvalget er endnu større.

På gensyn til teater eller til en god læselyst-snak!

Billede fra forestillingen 'Hvis jeg var en hund'
04.10.22
Tags