Biblioteket har kun åbent for afhentning af reserveringer

08.12.20
Frem til den 7. februar har biblioteket kun åbent for afhentning af reserveringer.

Reserveringer kan afhentes på biblioteket, når du har modtaget en besked fra os, og kun kl. 16-17 på hverdage og om lørdagen kl. 11-12. Reserveringer i Bib-boksen kan dog afhentes i hele Bycentrets åbningstid.

Aflevering er også stadigvæk muligt i afleveringsautomaten udenfor biblioteket.

Selvom vi er fysisk lukket er vi her stadigvæk og alle Kulturiums dygtige medarbejdere sidder hjemmefra og er klar ved mails. Vi arbejder bl.a. med digital formidling og rådgivning, og planlægger børneaktiviteter og litteraturaftner til når hverdagen bliver mere normal.

Til sidst vil vi bare af hjertet sige TAK til jer alle. Vi syntes vi har Danmarks bedste gæster. I har været forrygende til at passe på hinanden på biblioteket og altid med et smil.

Vi glæder os til at se jer igen.