Det er cool at være klog

Smart Parat Svar - Quiz om paratviden for 6. klasser.

Smart Parat Svar er de danske bibliotekers quiz på paratviden for 6. klasser over hele landet. Det er sejt at vide noget – og at vide en masse forskelligt.

Klassens hold med fem deltagere dyster på tid mod de andre hold fra kommunens 6. klasser.

Ud fra deres samlede viden skal quizdeltagerne på hvert hold samarbejde om at finde de rigtige svar indenfor kategorier som ’Harry Potter’, ’Danske Øer’ eller ’Hos Grønthandleren’.

Den vindende klasse går videre til en regional runde, som afholdes på et andet bibliotek i Hovedstadsområdet den 10. januar 2024.

Formålet med Smart Parat Svar er at stimulere læselyst og nysgerrighed samt synliggøre, hvor vigtigt og sejt det er at vide noget og at læse og undre sig. En fejring af de elever som sidder med en stor specialviden eller en bred almen viden på mange områder hvad enten det er skolefag, hobbyer eller litteratur.

På gensyn til Smart Parat Svar – en fed oplevelse for alle 6. klasser.

Målgruppe: 6. klasse
Varighed: Ca. 2 timer til den lokale runde, som i 2023 afholdes onsdag den 6. december.
Forberedelse: Generalprøve: Vi aftaler med læreren at komme på et besøg i ugerne inden quizzen.
Sted: Nærmere info om lokale til de tilmeldte klasser.

Tilmelding: John Fuglö, 20 68 96 57, jfugl@ishoj.dk