At møde nysgerrige og glade læseheste

At læse bøger med ”min” læsekreds på Ishøj Bibliotek er absolut en af mine favorit opgaver. Jeg holder virkelig meget af at møde nysgerrige og glade læseheste, der generøst deler ud af deres læsninger.

Så det er en glæde igen i år at kunne tilbyde muligheden for at være med i DR Romanklubben 2018 på Ishøj Bibliotek og diskutere de seks romaner, der er/bliver nomineret til DR’s Romanpris 2018. 

Læs seks nyere og gode danske romaner

Ved at deltage i DR Romanklubben er deltagerne  med til at vælge, hvilke tre titler, der skal indgå i det endelige felt – og får selvfølgelig ikke mindst læst seks nyere og gode danske romaner og mødt andre litteraturinteresserede.

To af titlerne er allerede kendt

Romanerne vælges af DR og Litteratursiden.dk og de udvalgte romaner er blandt nye danske værker udgivet i 2017/2018. To af titlerne er allerede kendte :

To kilometer ude i havet fra den norske kyst, ved flækken Uthaug lidt nordvest for Trondheim, ligger en lillebitte ø, nærmest bare et skær, hvorpå der er placeret et fyrtårn. I det fyr har generationer af norske familier sørget for at holde lyset tændt og redde livet for sømændene på havet. Maren Uthaugs roman, ’Hvor der er fugle’,  skal vi læse i december. 

Den anden roman, som er indstillet er Jonas T. Bengtssons 'Sus'. Pigen Sus, der helt alene i en lejlighed i en belastet boligblok, gør sig klar til sit livs opgave. Hun vil slå sin far ihjel, når han bliver løsladt fra fængslet. Men selv om hun er datter af et monster, er det ikke helt let selv at forvandle sig til et monster. ’Sus’ læser og diskuterer vi i januar.

To hold på to forskellige dage - deltag når det passer dig bedst

Vi vil som sidste år oprette  to hold, et aftenhold om onsdagen fra 19.00-21.00 med 20 deltagere og et formiddagshold om fredagen fra 10.00-12.00 med 12 deltagere. 

Datoer og tidspunkter:

Uge 49 December - Maren Uthaug: Hvor der er fugle

  • Onsdag d. 6.12 kl. 19-21 
  • Fredag d. 8.12 kl. 10-12 

Uge 2 Januar - Jonas T Bengtson: Sus

  • Onsdag d. 10.1 kl. 19-21 
  • Fredag d. 12.1  kl. 10-12 

Uge 6 Februar

  • Onsdag d. 7.2 kl. 19-21 
  • Fredag d. 9.2  kl. 10-12  

Uge 10 Marts

  • Onsdag d. 7.3  kl. 19-21 
  • Fredag d. 9.3  kl. 10-12  

Uge 15 April

  • Onsdag d. 11.4  kl. 19-21 
  • Fredag d. 13.4  kl. 10-12  

Uge 18 Maj

  • Onsdag d. 2.5  kl. 19-21 
  • Fredag d.  4.5  kl. 10-12  

Vi  trække lod om pladserne
Vi kan allerede sige nu at der er rift om pladserne, så du skal være hurtig på tasterne, vi trækker lod om pladserne, hvis der er flere end 32 tilmeldinger.

Er du interesseret

Hvis  du er interesseret i at deltage i DR Romanklubben, skriver du til os på mail til: 39575@ishoj.dk 

Hvis du kun kan deltage i det ene hold, skriver du det. Herefter sætter vi holdene og melder tilbage til dig.

Hvornår er du sikker på at du er tilmeldt

Du er altså ikke tilmeldt blot ved at skrive retur til os, men først når du får en endelig bekræftelse på hvilket hold, I får tilbudt en plads på. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

/Marianne