Ode til Elefanthuset

Den er god nok. Københavns Borgerrepræsentation har besluttet at rive det ikoniske elefanthus ned. Her har generationer af børn oplevet de snablede væsener gå omkring foran huset med søjlerne, som blev skabt af arkitekt P.A. Gram og stod klar til indvielse i 1914. I den nostalgiske anledning er her en hyldest til huset og det store dyr.

elefanter, Elephantidae, eneste nulevende familie inden for pattedyrordenen Proboscidea. Elefanters nærmeste nulevende slægtninge er klippegrævlinger og søkøer. Der er to nulevende arter: afrikansk elefant (Loxodonta africana) og indisk elefant (Elephas maximus)
(Gyldendal’s “Den store Danske”)

Nu tændes der stjerner på himlens blå.
Halvmånen løfter sin sabel.
Jeg våger at ikke de slemme mus
Skal liste sig op i din snabel.
Sov sødt lille jumbo og visselul.
Nu bliver skoven så dunkel.
Nu sover tante den gamle struds,
Og næsehornet din onkel.

(Harald H. Lund, “Elefantens vuggevise”)

Hvordan kan man se, at der har været en elefant i køleskabet? - Der er fodspor i leverpostejen
(vittighed)

Jeg ville ønske vi to havde vores sang
som vi ku dele
Et hemmeligt signal i det hele taget 
noget vi ku dele
Måske er det derfor
jeg har sendt dig et billede af en elefant
Det var en elefant den var så elegant
det si’r dig sikkert ingenting

(Lone Hørslev, “Vores sang”)

Man skal ikke trampe rundt som en elefant i en porcelænsbutik
(ordsprog)

“FN’s bureakrati er vokset til en elefants størrelse. Nu hvor Den kolde Krig er forbi, beder vi elefanten om at gøre gymnastik.”
(Madelaine Albright)

Alle de diamanter
På alle de himmelhvælv
Alt det der forsvandt for
Dig der dansede med dig selv
Alle de elefanter i rummet og rundt omkring
Alt det der forsvandt og
Dem der lod som ingenting

(Sys Bjerre, “Elefanten i rummet”)

“En morgen skød jeg en elefant i min pyjamas. Hvordan den var havnet dér, får jeg aldrig at vide.”
(Groucho Marx)

/Thomas

Materialer