Folkets skønhed en litteraturprisgrønthøster

Forfatter Merete Pryds Helle’s roman ”Folkets skønhed” fik alle anmeldere til at gå bag over af begejstring. DR Romanklubben i Ishøj læste den, og vi kunne lide, hvad vi læste. Jeg kan kun anbefale dig at læse romanen, hvis du ikke allerede har gjort det.

Weekendavisen skrev ”Pryds Helle… har aldrig skrevet bedre. Sikke dog en aggressivt smuk, nådesløst længselsfuld roman”. Og så vandt romanen lige Politikens Litteraturpris, og De Gyldne Laurbær og hvem ved, om der er flere priser i vente. DR Romanklubprisen kunne faktisk være en af de kommende.

DR Romanklubben i Ishøj læste den, og vi kunne lide, hvad vi læste. Faktisk kunne alle lide den. 
Over 400 sider baseret på forfatterens egen familiehistorie fald i rigtig god jord. Mange genkendte tiden, nogle få 40’ere og 50’erne, de fleste parcelhus 70’ernes klaustrofobiske desperate husmorbeskrivelser, men alle havde været godt underholdt og syntes, at Pryds Helle skrev flydende og letlæst.

Hovedpersonen Marie vokser op på Langeland i 1930'erne i et forarmet miljø, der ikke levner mange muligheder for de unge, som ønsker sig et andet liv end forældregenerationen. Ægteskabet med Otto bliver et springbræt til storbyen og fremskridtet. Men gør parcelhus i forstæderne og flere penge mellem hænderne lykkelig? 

Jeg kan kun anbefale dig at læse romanen, hvis du ikke allerede har gjort det. Ishøj Bibliotek har købt en masse eksemplarer, og de er tilgængelige fra 1. juni. Skynd dig på biblioteket og bliv skrevet op til denne dejlige slægt og familiekrønike, og når du har læst den, så anbefaler du den lige til din nabo, søster, ven, tandlæge og grønthandler.

/Marianne

Materialer