Om dette arrangement

Tid
10:00 - 12:30
Pris
Gratis
Målgruppe
For ældre
Kulturium Salonen

Hold Hjernen Frisk

29.10.20
Mænd mellem 60-75 år søges til Hold Hjernen Frisk-forløb

Er du mand, mellem 60-75 år og har du lyst til at deltage i et forløb, hvor du får viden om og erfaring med, hvordan du selv kan holde din hjerne frisk? Så tilmeld dig Hold Hjernen Frisk-forløbet på Kulturium Bibliotek. Det er 3. gang Kulturium Bibliotek har et Hold Hjernen Frisk forløb og denne gang vil vi gerne lave et rent mandehold.

Hold Hjernen Frisk: Brug hovedet, brug kroppen og gør det sammen med andre seniorer 


Forløbet har opstart torsdag d. 1. oktober kl. 10-12.30 og følger et fast program hver gang. Dagen starter med navneleg, hvorefter der er opvarmning til sang. Når holdet har sunget 1-2 sange, fortsætter alle udendørs med en fysisk aktivitet, f.eks. gåtur med øvelser. Efter en pause med sunde snacks, er der Samtalesalon, hvor deltagerne taler sammen i mindre grupper ud fra en såkaldt Samtalemenu. Det er Anne Munch Terkelsen, som er voksenbibliotekar på biblioteket, som igen kommer til at fungere som tovholder på Hold Hjernen Frisk i Ishøj.

Mødegange: 1. oktober, 8. oktober, 22. oktober, 29. oktober, 5. november, 12. november, 19. november og 27. november.  

Tilmelding

Forløbet er gratis at deltage i og tilmelding foregår ved at sende en mail til Anne Munch Terkelsen på amunt@ishoj.dk.  Du er velkommen til at ringe til Anne Munch Terkelsen på mobil 26 36 43 37, hvis du vil høre lidt mere om forløbet inden tilmelding. 


Corona-forholdsregler

Kulturium Bibliotek tager alle forholdsregler relateret til Corona, og det gælder også i tilrettelæggelsen af Hold Hjernen Frisk-forløbet. Al fysisk aktivitet foregår derfor udendørs. De indendørs aktiviteter bliver afholdt, så der er sikret god plads mellem deltagerne.  

 

Bag om projektet

Ud over Kulturium Bibliotek, deltager biblioteker i hele landet i projektet, som DGI, Slots- og Kulturstyrelsen, Sangens Hus og Dansekapellet står bag.
I det 3-årige projekt, Hold Hjernen Frisk, vil projektpartnerne DGI, Slots- og Kulturstyrelsen, Sangens Hus og Dansekapellet omsætte forskningsbaserede viden til engagerende og fællesskabsskabende aktiviteter for seniorer omkring pensionsalderen og udbrede eksisterende viden i forskellige formater. DGI leder projektet. Læs mere om Hold Hjernen Frisk på projektets hjemmeside her