Om dette arrangement

Tid
14:00
Pris
125 kr. / 100 kr. for medlemmer af Kulturium Salonen
Lokalitet
Kulturium Musikteater
Ishøj Østergade 28
2635 Ishøj
Arrangører
Målgruppe
For voksne
Kulturium Salonen

Fjender (teater i musikteatret)

21.10.23
Forestilling + talk i musikteatret. Rabat til medlemmer af Kulturium Salonen.

Tag med til en spændende eftermiddag i musikteatret med Dansk Rakkerpaks opsætning af teaterstykket 'Fjender'. Efter forestillingen taler Thomas Tiedje fra Kulturium Bibliotek med Dansk Rakkerpak om forestillingen, og om at lave krigsteater, set i lyset af den nuværende konflikt i Europa.

Om forestillingen

'Fjender' er Dansk Rakkerpaks bud på en pacifistisk teaterforestilling med fokus på mennesket bag soldaten. Forestillingens dialog indeholder både alvor, komik og håb og bakkes op af et præcist kropssprog, nykomponeret musik, et gennemarbejdet lyd – og lysdesign og en spektakulært scenografi. Det hele serveres af to veloplagte skuespillere i en skarp instruktion. I forestillingen indgår endvidere dokumentariske filmklip og billeder fra både Julefreden 1914 og første verdenskrig generelt, der supplerer skuespilpræstationerne og skaber autentisitet.

”Julefreden 1914” markerede et kort og bemærkelsesværdigt øjeblik af fred midt i en af de mest voldelige og grusomme perioder i historien og viste et glimt af håb i en mørk tid og er en vigtig påmindelse til os alle om krigens absurditet og fredens underfuldhed.

Læs mere om forestillingen på musikteatrets hjemmeside her.

Rabat til medlemmer af Salonen

Medlemmer af Salonen får billetter til en enhedspris på (voksen)teater i musikteatret. Det er nødvendigt at tilmelde sig Kulturium Salonen på musikteatrets hjemmeside via kulturium.dk for at opnå rabat til teater. Læs mere om alle Kulturiums medlemskaber på musikteatrets hjemmeside her.

Er du deltager i vores læsekreds Historieklubben, har du gratis adgang til dette arrangement.