Om dette arrangement

Tid
8:30 - 15:00
Pris
Gratis
Target
For børn
Børn & Girafklubben

Sommerbogen

14.06.19 - 24.08.19
Brug din sommerferie på at rejse i bøgernes verden. Læs nogle gode bøger, anmeld dem på børnebibliotekernes hjemmeside www.biblo.dk og vind fede præmier.

Er du - eller kender du en læsehest mellem 7-14 år, og vil du være med i konkurrencer om fede bogpræmier? Så smut forbi biblo.dk fra den 14. juni-24. august og anmeld de bøger du læser i sommerferien. Du kan både lave videoanmeldelser og 'almindelige' tekstanmeldelser.

På biblo.dk er der konkurrencer og fede præmier, og det er også her du finder dit læsebevis, som du skal udfylde. Det er nok at lave en enkelt anmeldelse for at være med i den daglige konkurrence om bøger på biblo.dk Når du har lavet mindst tre anmeldelser på biblo.dk, er du med i konkurrencen om en af de fem hovedpræmier, som kaldes 'anmelderpriserne'. De 5 vindere får hver lov at tømme en boghandel på 5 minutter!

På Kulturium Bibliotek findes der mange gode bøger til børn i alle aldre, og personalet hjælper gerne med at finde de helt rigtige bøger til dig. Som altid kan man også få en bog i gave af Kulturium Bibliotek, hvis man har lavet tre anmeldelser, du skal bare vise dit Læsebevis til os.

Kan vi slå rekorden i år?

Sidste år skrev og filmede børnene i Danmark 16.301 anmeldelser hen over sommeren. Er du med på at prøve at slå den rekord??