Om dette arrangement

Bibliotek
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Danmark
-nothing-
Biblioteksklubben Salonen

Biblioteksklubben Salonen: Mød Jonas T. Bengtsson

17.01.18
Mød forfatter Jonas T. Bengtsson, hvis seneste roman "Sus" er en barsk og fordomsfri fortælling om Københavns hårdeste og mest socialt udsatte miljøer. 'Sus' er januars roman i DR Romanklubben.

Jonas T. Bengtssons seneste roman "Sus" er en barsk og fordomsfri fortælling om Københavns hårdeste og mest socialt udsatte miljøer. 

DR Romanklubben i Ishøj læser romanen den 10. og 12. januar, og nu kan alle interesserede læsere møde forfatteren.

En barsk og fordomsfri fortælling

Sus er 19 år men ligner stadig et barn og er vokset op under ubarmhjertige og brutale vilkår. Hendes bror ligger på intensiv afdeling med en granatsplint i hjernen. Hendes far sidder inde for manddrab på moren – han havde bundet hende til sengen og glemt hende. Sus forsøger at skubbe sin fortvivlelse væk og bruger i stedet al sin tid på at forberede sig på at slå faren ihjel, så snart han løslades. Men det kræver meget forberedelse. Sus er nemlig overbevist om, at faren er et monster, ikke et menneske.

Jonas T. Bengtsson debuterede med romanen "Animas breve" (2005), som vandt BG Banks debutantpris og som her i 2017 er blevet filmatiseret af Jacob Bitsch. Efterfølgende er "Submarino" (2007) udkommet. Romanen er også filmatiseret, af Thomas Vinterberg, og vandt Nordisk Råds Filmpris i 2010. I 2011 udkom Jonas T. Bengtssons "Et eventyr".

De hårde fortællinger

Jonas T. Bengtsson er vokset op i Brønshøj og har som voksen boet i Københavns Nordvestkvarter. Han trækker i sit forfatterskab på erfaringer fra venner, som har oplevet psykisk sygdom, og han har lavet en del research på psykiatri. Han har desuden haft lange samtaler med kriminelle og narkomaner for at opnå fortrolighed med de mennesketyper og miljøer, han skildrer i sin litteratur.

Det er kendetegnende for romanerne, at handlingen finder sted helt dernede, hvor det er svært at se udgangen på problemerne. Det er fortællinger om hævngerrighed, fædre og sønner og Københavns hårdeste og mest socialt udsatte miljøer, der på samme tid giver en forståelse for, at der hos os alle findes en grundlæggende menneskelighed.

Foto: Robin Skjoldborg.

Tilmelding

Alle er velkomne til forfatterbesøget med Jonas T. Bengtsson. Gratis tilmelding til Biblioteksklubben Salonen på: salonen@ishoj.dk 

Materialer

Reservér
  • Bog

Sus : roman

Af Jonas T. Bengtsson (2017)
Læs mere
Reservér
  • Lydbog (cd-mp3)

Et eventyr : roman (mp3)

Af Jonas T. Bengtsson (2012)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Aminas breve : roman

Af Jonas T. Bengtsson (2005)
Læs mere