Om dette arrangement

Bibliotek
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Danmark
Biblioteksklubben Salonen

Biblioteksklubben Salonen: Mød forfatter Malene Ravn

17.05.17
Mød forfatter Malene Ravn i en snak med litteraturformidler Marianne Träff om romanerne "Det eneste rigtige" og "Mia".

Forfatter Malene Ravn elsker at giver sine hovedpersoner dilemmaer, der vil noget. Kom og få en psykologisk kæberasler og nyd raffinerede familierelationer sat på spidsen. Mød forfatteren i en snak med litteraturformidler Marianne Träff om romanerne Det eneste rigtige og Mia

Malene Ravn debuterede på Gyldendal i oktober 2014 med romanen Det eneste rigtige, og i 2016 udkom Mia.

Malene Ravns debutroman Det eneste rigtige er et kammerspil, der udspiller sig over 9 måneder. Hovedpersonen Nina bor sammen med Niels, og de har det på mange måder rigtig godt. Men tingene begynder at skride, da en helt ung pige en dag ringer på døren.

I Malene Ravns anden roman, Mia, har hovedpersonen af samme navn siden barndommen forsøgt at beskytte sin storesøster. Da søsterens voldelige kæreste igen slår hende, tager Mia sin søster med hjem for bedre at kunne passe på hende. Men det er ikke muligt at skjule sig for hverken omverdenen eller fortiden

Om forfatteren

Malene Ravn er cand.mag i dansk, retorik og sprogpsykologi med speciale i kreative processer. Hun har lavet tv i ti år samt været freelanceskribent og lavet radio. I 2011 arrangerede hun udgivelsen af Guerilladigte, hvor hun sammen med 150 kendte og ukendte digtere forvandlede Den Blå Avis til Danmarks største digtudgivelse, og i 2011-2013 skrev hun den faste spalte ORD i Politiken Bøger. Her interviewede hun forfattere om deres forhold til ordene.

Tilmelding

Tilmelding til salonen@ishoj.dk.

Materialer

Reservér
  • Bog

Det eneste rigtige : roman

Af Malene Ravn (f. 1971) (2014)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Mia : roman

Af Malene Ravn (f. 1971) (2016)
Læs mere