Om dette arrangement

Tid
11:00 - 15:00
Pris
Gratis
Målgruppe
For alle
Andet

Ishøj Store Spilledag - for børn og voksne

28.01.23
Kom til spildag på biblioteket og i musikteatret

Kan du lide at spille spil? Har du lyst til at prøve nogle spil, du ikke kender? Så er der en oplagt mulighed på Store Spilledag i Ishøj. Her vil Kulturiums personale og andre spilguider hjælpe dig og lære fra sig. Det bliver også muligt at deltage i små turneringer.

Alt er gratis denne dag, du møder bare op. Det vil være muligt at købe sandwich og drikkevarer.

Program for dagen

Just Dance (kl. 11-12)

Vil du gerne bevæge dig lidt, så besøg aktivitetsrummet på biblioteket kl. 11-12. Her kan du via Nintendo Wii eller Youtube deltage i aktiviteten ’Just Dance’. Det bliver sjovt!

Bingo med præmier (kl. 12.30 og 13.45)

Bingospil er altid spændende. Hvem mon først får en række? Og derefter to rækker og pladen fuld. Kom og spil med kl. 12.30 eller 13.45.

Brætspil og skak (hele dagen)

På biblioteket er stillet fem-seks forskellige spil op, og der bliver givet instruktion, hvis du ikke kender dem i forvejen. Deltag eventuelt i en lille turnering, hvor flere dyster mod hinanden.

I musikteatret kan du spille skak. Dygtige skakspillere fra Ishøj Skakklub vil være til stede hele dagen og lære dig spillet, eller du kan som erfaren skakspiller komme og give dem modstand eller bare spille for sjov.

Fra kl. 13 er der mulighed for at spille mod stormester Carsten Høi. Han spiller simultanskak i et par timer, dvs. at han spiller mod flere på én gang.

Løs et mysterium (kl. 11, 12, 13 & 14 i musikteatret)

I stil med escape room kan du her hjælpe med at finde aftenens premierefilm, som er forsvundet. Det er ikke så godt, for der er helt udsolgt. Du kan sammen med andre via ledetråde løse mysteriet og forhåbentlig finde filmen. Aktiviteten foregår i musikteatret kl. 11, 12, 13 og 14. Den varer ca. 20 minutter.

 

Oversigt over dagens program og hvor det foregår

Kl. 11 
  • Dørene åbner i begge huse og alle brætspil er klar
  • Just Dance i bibliotekets aktivitetsrum
  • Løs mysteriet (escape room) i musikteatret
Kl. 12
  • Løs mysteriet (escape room) i musikteatret
Kl. 12.30
  • Bingo i bibliotekets aktivitetsrum
Kl. 13
  • Simultanskak starter i musikteatret
  • Løs mysteriet (escape room) i musikteatret
Kl. 13.45
  • Bingo i bibliotekets aktivitetsrum
Kl. 14
  • Løs mysteriet (escape room) i musikteatret
Kl. 15
  • Tak for i dag

Vi glæder os til at se jer på biblioteket og i musikteatret!